snylteplanter

Snylteplanter, halv- og helsnyltere (hemi- og holoparasitter), der via et særligt opsugningsorgan, haustorium, henter hovedparten eller al deres forbrug af vand og næring fra en eller flere værtsplanter.

Halvsnylterne er grønne og har fotosyntese, men er dog kun delvis selvforsynende med kulstofforbindelser. Helsnylterne har ingen fotosyntese og er totalt afhængige af værten. Begge typer kan være rodsnyltere med et eller mange haustorier på værternes rødder eller stængelsnyltere. I Danmark er helsnylterne gyvelkvæler og skælrod og halvsnylterne kohvede, rødtop, skjaller og øjentrøst alle rodsnyltere, mens halvsnylterne mistelten og nældesilke er stængelsnyltere. Snylteplanter er udbredt i alle verdensdele, og der er dokumenteret parasitisme i mere end 280 slægter fra 20 tokimbladede og én nøgenfrøet plantefamilie. Der kendes ca. 4500 arter af snylteplanter, hvoraf ca. 390 er helsnyltere.

Parasitisme er opstået flere gange uafhængigt af hinanden i frøplanternes udviklingshistorie med rodparasitisme som første trin. Overgangsstadier til stængelsnyltere findes i familierne Olacaceae og Loranthaceae fra Sandeltræsordenen (Santalales). De mest avancerede snylteplanter er helsnyltere med kun et haustorium, hvor samtidig størstedelen eller hele snylteplantens vegetative legeme vokser inde i værtsplanten, så kun blomsten ses på værtens overflade; dette ses bl.a. i familien Rafflesiaceae, hvor blomsten hos Rafflesia arnoldii opnår en diameter på næsten 1 meter.

Normalt forårsager snylteplanter en væksthæmning hos værten, men de dræber den sjældent, idet snylteplanten dermed udsletter sit eksistensgrundlag. Væksthæmningen kan dog være næsten total og al frugtsætning forhindret, hvilket ses hos vigtige tropiske og subtropiske afgrøder som ris, majs, sukkerrør, tobak, bælgplanter mfl. ved angreb af snylteplanter fra bl.a. slægterne Aeginetia, Orobanche (gyvelkvæler), Alectra og Striga fra gyvelkvælerfamilien. I Nordamerika forårsager misteltenslægten Arceuthobium betydelige skader på nåletræer.