Deoxyribonukleotid, kemisk betegnelse for de enkelte grundenheder, hvoraf DNA er opbygget. Det enkelte deoxyribonukleotid er opbygget af en cyklisk sukkergruppe, deoxyribose, hvortil der er bundet en fosfatgruppe og en af fire mulige kvælstofholdige cykliske baser: adenin (A), guanin (G), cytosin (C) eller thymin (T). De tilsvarende deoxyribonukleotider benævnes hhv. deoxyadenosinmonofosfat, deoxyguanosinmonofosfat, deoxycytidinmonofosfat og deoxythymidinmonofosfat.

Faktaboks

Etymologi
Ordet deoxyribonukleotid kommer af deoxyribose og afledning på -id af latin nucleus 'kerne'.

Rækkefølgen af deoxyribonukleotider i DNA udgør den genetiske information i alle levende organismer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig