Taurin, 2-aminoethansulfonsyre, aminosyre, der kendes fra en lang række levende organismer, og som menes at spille en vigtig rolle for en række fysiologiske processer, især i forbindelse med dannelsen af galdesyrer og osmoregulering.

Faktaboks

Etymologi
Ordet taurin kommer af latin taurus 'tyr' og -in.

Hos fx mennesket dannes taurin, som oprindelig blev isoleret fra tyregalde, ud fra aminosyren cystein, mens fx katte ikke er i stand til at danne det selv og må have det tilført med kosten. Taurin er i modsætning til de aminosyrer, der indgår i dannelsen af proteiner, en β-aminosyre.

Taurin har opnået en vis popularitet som kosttilskud for bl.a. bodybuildere, og stoffet tilsættes en række energidrikke, men dets virkninger er kun dårligt eller slet ikke kendt. Se også aminosyrer og taurocholsyre.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig