Sulfatering, i organismen kobling af sulfatgrupper på molekylers hydroxy- og aminogrupper. Sulfatering spiller en betydelig rolle ved udskillelsen af visse forbindelser, fx steroidhormoner, og ved afgiftning af fremmede stoffer. Sulfatering bevirker, at disse forbindelser bliver lettere opløselige i vand og dermed kan udskilles med urinen eller galden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.