Prohormon, egentlig blot forstadium for hormoner, fx proinsulin (se insulin), men udtrykket er de senere år især blevet anvendt om et stof, der er opbygget som steroider, fx norandrosteron og norandrostenediol, og som omdannes til de anabolske steroider testosteron og nortestosteron i kroppen.

Faktaboks

Etymologi
Ordet prohormon kommer af pro- 'forud for' og hormon.

Denne gruppe af prohormoner har fået en vis udbredelse blandt bodybuildere og styrkeatleter, men er på dopinglisten og derfor ulovlige i konkurrencesammenhæng, ligesom de generelt ikke må forhandles og bruges i fx Danmark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig