Malater, salte og estere af æblesyre. Den naturligt forekommende form er L-malat, der findes i stor mængde i æbler, bær mv. L-malat findes i øvrigt i alle celler med mitokondrier, hvor den er intermediær i citronsyrecyklus. L-malat kan endvidere omdannes til pyruvat og kuldioxid, hvorved NADP+ reduceres til NADPH, der er reduktant ved fx syntesen af fedtsyrer.