Katekolaminer, stoffer (aminer) indeholdende en katekolgruppe (1,2-dihydroxyfenyl); de vigtigste er adrenalin, noradrenalin og dopamin. De dannes ud fra aminosyren tyrosin og fungerer som neurotransmittere i centralnervesystemet og noradrenalin endvidere i sympatiske nerver.

Faktaboks

Etymologi
1. led af ordet katekolamin kommer er katekol, af catechu og -ol, 2. led amin.

Adrenalin og noradrenalin er også hormoner, som dannes i binyremarven og afgives til blodet. De kaldes stresshormoner, da mængden øges ved stress eller hårdt arbejde. Det øger hjertefrekvensen og får arterierne i tarm, nyre og hud til at trække sig sammen. Resultatet er øget blodgennemstrømning af skeletmuskulaturen. Samtidig bevirker adrenalin og noradrenalin øget nedbrydning af glykogen i muskler og lever og af fedt i fedtvæv, hvorved energiforsyningen til musklerne øges.

Katekolaminerne virker som hormoner ved at bindes til receptorer på celleoverfladen. Derved øges koncentrationen i cellen af cyklisk AMP og/eller calcium. Visse syntetiske katekolaminer virker kun gennem en bestemt type receptorer og har derfor mere specifik virkning end de naturligt forekommende. Det gælder fx nogle astmamidler.

Syntetiske katekolaminer kan også virke som antagonister; det gælder fx betablokkere, der bl.a. anvendes ved forhøjet blodtryk. Svulster i binyremarven (fæokromocytom) kan bevirke konstant høj produktion af katekolaminer.

Nedsat funktion af katekolaminer i centralnervesystemet ses fx ved Parkinsons sygdom.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig