Histamin, stof med betydning for kroppens immunforsvar. Via påvirkning af bl.a. glat muskulatur sammentrækker histamin luftrør og udvider blodkar og gør sidstnævnte gennemtrængelige for hvide blodlegemer, hvilket fremmer infektionsbekæmpelse. I mavesækken styrer histamin syreproduktionen. Dette udnyttes ved behandling af mavesår med stoffer, der blokerer mavesækkens histaminreceptor.

Faktaboks

Etymologi
Ordet histamin er en sammentrækning af histidin og amin.

Ved allergi frigives histamin i store mængder pga. overfølsomhed over for et normalt harmløst stof; dette kan behandles med antihistaminer.

Histamin dannes i mastceller, nerveceller og visse hormonproducerende celler ved fjernelse af syregruppen fra aminosyren histidin.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig