Glykogen er et meget stort, forgrenet molekyle opbygget af glukoseenheder. Glykogen findes i dyr som energidepot især i lever og skeletmuskulatur.

Faktaboks

Etymologi
Ordet glykogen kommer af græsk glykys 'sød' og -gen.

I leveren dannes glykogen efter et kulhydratrigt måltid. Mellem måltiderne nedbrydes glykogen til glukose ved en proces kaldet glykogenolyse. Glukosen afgives til blodet. Derved opretholdes den korrekte blodsukkerkoncentration mellem måltiderne, så kroppens væv kan forsynes med glukose. I muskler fungerer glykogen som et energidepot alene for musklerne, fordi glykogen her ikke kan nedbrydes til glukose og dermed afgives til blodet. I stedet nedbrydes det til mælkesyre eller fuldstændigt til kuldioxid og vand med deraf følgende energiproduktion (ATP-dannelse) til muskelarbejdet.

Insulin stimulerer opbygning af glykogen i lever og muskler. Når blodsukkerkoncentrationen er faldende, fx ved faste, stimuleres glykogenolysen. Hormonerne glukagon og adrenalin fremmer nedbrydning af glykogen i lever, og adrenalin nedbrydning af glykogen i muskler.

Glukoseenhederne i glykogen er bundet sammen med α-1,4-glykosidbindinger i kæderne og α-1,6-glykosidbindinger i forgreningerne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig