Glukosamin, kitosamin, 2-amino-2-deoxyglukose, stof afledt af glukose ved erstatning af OH-gruppen ved kulstofatom nr. 2 med en aminogruppe (-NH2).

Faktaboks

Etymologi
Ordet glukosamin kommer af glukose og amin.

Glukosamin og derivater heraf, fx N-acetylglukosamin, indgår som bestanddel af kulhydratholdige proteiner (proteoglykaner), som udgør hovedparten af bindevævs grundsubstans. Glukosamin er også byggesten i bl.a. kitin.

Glukosamintilskud har været anvendt til smertebehandling af patienter med slidgigt. Undersøgelser offentliggjort i 2010 viser imidlertid, at ingen effekt kan påvises ved slidgigt i knæ og/eller hofte, kroniske lændesmerter og slidgigt i ryggen. Dog oplever visse patienter med moderat til svær slidgigt i knæ nogen lindring af smertene ved kombination af glukosamin og chondroitinsulfat.

Om glukosamin på Gigtforeningens hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig