Biokemiker, person, uddannet på Københavns Universitet som cand.scient. i biokemi. Det er endvidere muligt at specialisere sig i biokemi ved uddannelse i molekylærbiologi ved Aarhus Universitet.

Cand.scient.-uddannelsen er femårig og består af en treårig bacheloruddannelse og en toårig kandidatuddannelse. Man kan specialisere sig inden for fx molekylær cellebiologi, immunologi og metabolisme eller proteinkemi.

En klinisk biokemiker beskæftiger sig med det biokemiske analysearbejde på klinisk biokemiske afdelinger i sygehusvæsenet. Betegnelsen klinisk biokemiker anvendes i øvrigt især af læger med speciallægeanerkendelse i faget klinisk biokemi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig