Homo floresiensis

Fundene blev gjort i Liang Bua-grotten i en 6 m dyb arkæologisk udgravning. De første dateringer fra 2004 var sensationelt nylige, idet de først blev dateret til at være fra for 12.000 år siden. Disse dateringer blev dog i 2016 fundet til at være fejlagtige. Knogler fra 12 forskellige individer, heraf et næsten komplet knoglesæt, blev udgravet og viste sig i 2016 at kunne dateres til at ligge i alder mellem 60.000 år og 100.000 år.

De fundne stenartefakter, der blev fundet sammen med skeletresterne, har lighed med Olduvankulturen i Østafrika, men kunne her på Flores dateres til at være mellem 50.000 og 190.000 år gamle. Dateringsmetoderne var baseret på metoderne kulstof-14, radioaktivt henfald (uran-thorium), termoluminescens og optisk stimuleret luminescens.

Homo floresiensis udgør sammen med Homo neanderthalensis, Homo denisova (se Svante Pääbo) og Homo sapiens de senest fundne homininer. I dag er Homo sapiens den eneste eksisterende hominin.

Homo floresiensis er vanskelig at indplacere blandt homininerne. Den første forklaring gik på, at det drejede sig om dværgvækst af Homo erectus. Homo erectus er fundet flere steder i Sydøstasien. Dværgvækst forekommer blandt dyr og mennesker på isolerede øer, når tilgangen til føde er begrænset, og når der kun er få farlige dyr til stede. Der er dog en usandsynlig stor forskel mellem højden af de 12 Homo floresiensis-individer (ca. 106 cm) og den tilsvarende højde på Homo erectus (160 cm).

Allerede i 2011 blev Homo floresiensis sammenlignet med de mennesker af gennemsnitligt lav højde, der i dag lever på Flores. I 2018 blev det dog påvist, at der genetisk ikke er plads i det komplette genom af Homo sapiens på Flores til rester af gener fra Homo floresiensis. Der er gjort 3 forsøg på en bestemmelse af gener i de fundne fossiler af Homo floresiensis, men indtil videre uden held.

I løbet af de 20 år, der er gået siden det første fund af Homo floresiensis, har antropologer ved mange institutter sammenlignet skeletresterne med andre homininer. Der er mange lighedspunkter med homininer, som er tidligere end Homo erectus, specielt Homo habilis og Australopithecus africanus. Det drejer sig specielt om de korte ben og lange arme, om udseendet af fodrods- og håndrodsknoglerne, de krumme fingre og tæer, om det lille hjernerumfang (400 cm³) og om den foroverbøjede holdning. Dette antyder en udvandring fra Afrika af fx Homo habilis. Australopithecus africanus er nok, til trods for mange knoglemæssige ligheder, udelukket, idet denne hominin ikke brugte stenredskaber.

Homo floresiensis har aftryk på den indre side af hjerneskallen, der antyder et kognitivt center. Homo floresiensis er lidt mindre end Homo habilis, og der er således stadig tegn på dværgvækst.

I 2016 blev der i udgravningen Mata Menge i landskabet Soa Basin midt på øen Flores fundet menneskefossiler, som er lige så små som dem, der blev fundet i Liang Bua-grotten, og de fundne knogler har lighedspunkter med Homo floresiensis. De fundne menneskefossiler fundet i Mata Menge er bestemt til at være 700.000 år gamle. Argon-argon-dateringer af stenredskaber i Mata Menge har derudover vist tilstedeværelsen af homininer for 1.0 millioner år siden.

Alt i alt peger alle disse arkæologiske undersøgelser på en mulig migration af Homo habilis fra Afrika fra for mere end 1 million år siden.

• menneske