Gigantopithecus, (lat., af gr. gigas 'kæmpe', gen. gigantos, og pithekos 'abe'), slægt af uddøde menneskeaber. Fossiler er fundet i Pakistan (Gigantopithecus giganteus eller bilaspurensis, dateret 9-6 mio. år før nu) samt i Kina og Vietnam (G. blackii, dateret 1,6-0,7 mio. år før nu). G. blackii vurderes at have vejet 150-230 kg, måske endog 300 kg, og er dermed den største primat. Der kendes kun sikre fund af tænder og underkæber, hvorfor slægtens levevis er lidet belyst. Dog formodes det, at den levede af hårde plantedele og græsser, måske bambus. Den nærmeste nulevende slægtning til Gigantopithecus er efter alt at dømme orangutangen. Se også menneskeaber.