Arago, hule i den østlige del af de franske Pyrenæer med rige arkæologiske og antropologiske fund. Stenredskaber fra acheuléen-kulturen er fundet sammen med knoglerester af fossile hominider, herunder et sammenhørende pande- og ansigtsparti. Den systematiske placering af fundene er omstridt, idet de henregnes enten til Homo erectus eller til arkaisk Homo sapiens. Alderen er usikker og angives til mellem 250.000 og 450.000 år. Se også menneske (afstamning).