Bjørneklo. Kæmpebjørneklo.

.

Bjørneklo, Heracleum, slægt i skærmplantefamilien med ca. 65 arter, udbredt på den nordlige halvkugle; flest former i Sydvestasien. Det er store, flerårige urter med bredt fligede blade og hvide eller grønlige blomster. Frugterne er fladtrykte og har tydelige harpiksgange.

Almindelig bjørneklo, Heracleum sphondylium, forekommer i vejkanter over hele Danmark, men er dog sjælden i Vestjylland. Den optræder i en hvid- og en grønblomstret form, der undertiden betragtes som forskellige arter. Kæmpebjørneklo, Heracleum mantegazzianum, er indført fra Kaukasus; den bliver mere end 2 m høj, og skærmene er ofte 50 cm i tværmål. I kratmoser og lignende, bl.a. i Nordsjælland, kan den danne tætte bestande.

Kæmpebjørneklo er pga. den meget store frøsætning blevet udbredt over det meste af Danmark og forekommer ofte i meget store bestande. Da den kvæler den oprindelige vegetation og ved berøring er årsag til kraftig hudirritation (fytodermatitis), betragtes den nu som et besværligt ukrudt og en invasiv art, der forsøges bekæmpet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig