Clarkia, mølleblomst, planteslægt tilhørende natlysfamilien med 42 arter hjemmehørende i det vestlige Nordamerika, især i Californien; en enkelt art forekommer i Chile. Slægten dyrkes som prydplanter pga. de store, ofte rødviolette blomster.