Charles Bonnet, 1720-1793, schweizisk biolog og naturfilosof. Bonnets hovedindsats inden for biologien var opdagelsen gennem årelange studier over bladlusenes formering af den partenogenetiske forplantning (partenogenese 'jomfrufødsel'), som hos disse insekter ytrer sig ved en række hunlige sommergenerationer, hvis æg uden befrugtning udvikler sig til nye, partenogenetiske hunner. Iagttagelserne dannede grundlaget for Bonnets "indkapslingsteori", en præformationsteori, ifølge hvilken ethvert hunligt væsen i sig indeholder kimen til samtlige senere generationer. Bonnet studerede desuden regenerationsfænomener hos lavere dyr og de anatomiske ændringer under forvandlingen hos insekter.
Den vigtigste del af Bonnets filosofiske tænkning er hans stræben efter at forstå bevidsthedsprocesserne som baseret på fysiologiske processer; heri var han i overensstemmelse med franskmanden Étienne de Condillac og inspireret af englænderen David Hartleys associationspsykologi. Bonnets biologiske studier førte ham til en opfattelse af naturens hensigtsmæssighed, som han betragtede som et uigendriveligt argument imod ateismen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.