Étienne Geoffroy Saint-Hilaire

Étienne Geoffroy Saint-Hilaire, 1772-1844, fransk naturforsker. Han var i revolutionsårene tilknyttet Jardin des Plantes som zoolog og viste stor civilcourage ved at beskytte kolleger i denne farlige tid. I 1798 deltog han i en ekspedition, som ledsagede Napoleon under felttoget til Egypten. I 1809 blev han professor i zoologi ved universitetet i Paris.

Geoffroy udgav 1818-22 Philosophie anatomique, et meget væsentligt bidrag til den sammenlignende anatomi. Han formulerede desuden flere lovmæssigheder eller principper, hvoraf nogle er aktuelle også i dag. Det gælder bl.a. det såkaldte forbindelsesprincip, der siger, at organer opretholder samme placering i forhold til hinanden; dette er det vigtigste kriterium til at afgøre, om organer er homologe (se homologe organer). Hans balanceprincip siger, at hvis et organ forstørres kraftigt, vil det pga. den begrænsede næring under fosterudviklingen medføre, at andre organer reduceres.

Geoffroy kaldte Georges Cuvier til Paris, hvor de samarbejdede venskabeligt i flere år, indtil det kom til et brud, som kulminerede i et berømt sammenstød i 1830. Deres grundholdninger var for forskellige. Geoffroy var påvirket af den romantiske naturfilosofi med dens helhedssyn, mens Cuvier var den stringente detaljes mand. Geoffroy hævdede, at arter kunne ændres, ikke af indre trang, som Lamarck mente, men ved påvirkninger; denne evolutionsteori kaldes geoffroyisme. Cuvier var fjendsk over for enhver tanke om evolution; for ham var arterne uforanderlige. Geoffroy så en fælles bygningsplan hos alle hvirveldyr, og han udstrakte denne idé til også at omfatte de hvirvelløse dyr. Ved at vende fx et leddyr med bugen opad får de vigtigste organer samme relative placering som hos hvirveldyrene. Cuvier, som inddelte dyrene i fire distinkte hovedgrupper, aflivede denne idé i samtidens og eftertidens øjne. Imidlertid har nye undersøgelser over den genetiske styring af fosterudviklingen vist, at etableringen af grundplanen hos insekter og hvirveldyr i princippet følger samme mønster og styres af gener, der formodentlig er homologe. I så fald er de grundlæggende mekanismer etableret hos en fælles stamform.