Processionsspindere, Thaumetopoeinae, underfamilie af sommerfugle hørende til tandspindere. Navnet skyldes, at de selskabelige larver kan vandre i lange rækker, når de forlader deres fælles silkereder på værtstræet. I Danmark findes fyrreprocessionsspinder (Thaumetopoea pinivora) og som sjælden strejfer egeprocessionsspinder (T. processionea).