ordensbånd

Rødt ordensbånd flyver fra sidst i juli til ind i oktober. Den har et vingefang på 62-80 mm. Forvingerne er gråmelerede, mens bagvingerne er røde med en sort mellemlinje og bredt sort bånd ud mod den smalle hvide vingesøm.

Den er udbredt i det meste af landet, men er mere sjælden i Nord- og Vestjylland. Man kan finde den på mange forskellige levesteder, så længe larvens foderplanter er til stede. Den ses ofte på nedfaldsfrugt og udsivende plantesaft om natten.

Larven bliver 8-9 cm lang og ligner en kvist. Den lever på pil, asp og poppel.

Rødt ordensbånd var motiv på den tidligere udgave af hundredekronesedlen, tegnet af Ib Andersen til Serie 1972.

Blåt ordensbånd flyver fra midt i august til sidst i september. Forvingerne er gråmelerede, mens bagvingerne er sorte med et bredt blåt bånd og en hvid sømkant. Den har et vingefang på 82-93 mm.

Den er ret almindelig mange steder i især Østdanmark, men lader til at være noget mere lokal end rødt ordensbånd. Levestedet er lyse løvskove, skovbryn og krat.

Larven ligner en kvist, og når den trykker sig mod den gren, den sidder på, er den meget svær at opdage. Den lever på bævreasp.

To andre arter af ordensbånd er at finde lokalt i Danmark: egeordensbånd (C. promissa) og egekarmin (C. sponsa). Begge kendes hovedsagelig fra den sydøstlige og østlige del af landet, men er sjældne. De har rød- og sortstribede bagvinger og forveksles derfor let med rødt ordensbånd.

• natsværmere