Slangegift, giftstoffer, som dannes hos visse slanger i giftkirtler beliggende i munden. Når slangen bider, løber giften ad giftkanaler i eller på gifttænderne, som kan være hængslede fortil, fx hos klapperslanger, eller sidde langt bagtil i overmunden og således være ufarlige for mennesker.

Traditionelt opdeles slangegift i blodgifte, der forhindrer blodet i at størkne (koagulere), og nervegifte, der lammer åndedrættet. Giften indeholder som regel begge komponenter foruden enzymer, som nedbryder muskelvæv.

Der er store forskelle på de enkelte slangearters giftighed som følge af giftens sammensætning og mængde, og ikke alle dyr er lige følsomme for slangegift; hos mennesker varierer følsomheden med alder, sundhedstilstand mv. Giften fra visse havslanger anses for den stærkeste med en for fuldvoksne dødelig dosis på ca. 1,5 mg. Arter som kobraer og visse klapperslanger o.a. grubeorme injicerer særlig store portioner.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig