Søkøer er en orden af planteædende havpattedyr. De opdeles i to familier: manaterne eller lamantinerne (Trichechidae) med tre nulevende arter og dygongerne (Dugongidae) med én nulevende art. Søkøerne er ikke nærmere beslægtet med hvaler, men er fjerne slægtninge til elefanterne.
Sirenia
De har mistet baglemmerne (på nær bækkenrudimenter i visse arter) og i stedet udviklet en vandret halefinne til fremdrift. Pga. deres overvejende kystnære liv har søkøer ikke udviklet særlige tilpasninger til dykning, og da de lever af planteføde, har de udviklet en mere rund krop end de arter af havpattedyr, der efterstræber hurtigtsvømmende byttedyr.
Søkøernes spæklag er relativt tyndt i forhold til sælernes og hvalernes, og det skyldes sandsynligvis, at arterne lever i forholdsvis varmt vand. De er hårløse bortset fra stive sansehår på overlæben. Hudfarven er gråbrun, og hårene hvide. Hunnerne kan i dieperioden kendes på deres iøjnefaldende opsvulmede bryster i armhulerne. Herfra stammer sandsynligvis inspirationen til den græske mytologis havfruer.
Manater (Trichechus spp.) lever i kystområder, flodmundinger og floder i de tropiske og subtropiske dele af Atlanterhavet. Et særkende for manater er den gradvise udskiftning af kindtænderne, der er blevet sammenlignet med forholdene hos elefanter, idet gamle, nedslidte tænder udstødes fortil, og nye kommer til bagfra. Modsat elefanter er der hos manater et overtal af kindtænder, hvilket er unikt blandt pattedyr.
Den vestafrikanske manat (T. senegalensis) er 3-4 m lang og vejer 750 kg, og dens nyfødte unge er ca. 1 m lang. Den vestindiske manat (T. manatus) bliver op til 3,5 m lang og vejer op til 1.600 kg. Den nyfødte unge er omkring 1,2 m lang og vejer ca. 30 kg. Den lever langs Nordamerikas østkyst fra Florida i syd til Cape Cod i nord, i Det Caribiske Hav samt ved det nordlige Sydamerikas kyster. Amazonas-manaten (T. inunguis) bliver lidt under 3 m lang og vejer op til 450 kg. Længden ved fødslen er ca. 1 m, og vægten 10-15 kg. Den forekommer i Amazonas- og Orinoco-floderne samt i tilstødende bifloder.
Dygongerne omfatter kun en enkelt nulevende art: dygongen (Dugon dugon). Den bliver op til 3 m lang og vejer op til 400 kg, mens den nyfødte er ca. 1 m lang og vejer 20-35 kg. Dugongen lever i de tropiske dele af Det Indiske Ocean og det vestlige Stillehav.
Til dygongerne hørte også Stellers søko (Hydrodamalis gigas), som blev udryddet af sælfangere i midten af 1700-tallet kun få årtier efter dens opdagelse i det nordlige Stillehav. Den blev over 7 m lang og har antagelig vejet adskillige ton.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.