Lampretter er åleformede og mangler de parrede finner. De kaldes også niøjer eller negenøjn pga. de syv runde gælleåbninger, øjet og det midtstillede næsebor. De ca. 40 arter af lampretter er udbredt i de kølige egne på begge halvkugler. De yngler alle i ferskvand, og omkring ti arter tilbringer tiden før yngleperioden i saltvand.
Lampretlarven kaldes hørål og ligner den voksne så lidt, at den oprindelig blev anset for artsforskellig fra den voksne lampret. Den lever nedgravet i bunden af søer og vandløb. Den har ingen sugemund og lever af at filtrere plantedele og smådyr fra bundmaterialet. Dette stadium varer 2-5 år, hvorefter hørålen forvandler sig til den voksne form.
Hos de fleste arter, heriblandt den danske bæklampret (Lampetra planeri), forbliver de voksne i ferskvand. De tager ingen føde til sig, og kønsmodningen sker med det samme; de gyder deres æg eller sæd, hvorefter de dør. De arter, der vandrer ud i saltvand, er alle snyltere; de suger sig fast til fisk, og med deres horntænder rasper de hul på fisken, hvorefter de suger blod og andre kropvæsker. I svælget har de kirtler, som udskiller en væske med et antikoagulerende stof og vævsopløsende enzymer.
Efter nogle år i havet bliver de kønsmodne og vandrer op i ferskvand for at yngle og dø.
Lampretter bygger en slags rede, idet de med sugemunden fjerner sten fra bunden. I denne hulning lægges æggene, og efter befrugtningen dækkes de til med sten. De kan lægge op til 300.000 æg.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.