Hyænehunde.

Hyænehunden (Lycaon pictus) eller den afrikanske vildhund, som den også kaldes, er et rovdyr i hundefamilien. Den er meget social og lever og jager i flok. Hyænehunden er opført som "truet" på IUCN's liste over truede dyr.

Hyænehunde.
Af .
Gepard.

Geparden (Acinonyx jubatus) er et rovdyr i kattefamilien. Den findes især i Afrika og er det hurtigste landlevende dyr. De lever og jager alene eller i små familiegrupper. Geparden er opført som "sårbar" på IUCN's liste over truede dyr.

Gepard.
Af .

Rovdyr, Carnivora, pattedyrorden med 7-10 familier, alt efter om man kun medregner de landlevende rovdyr eller også inkluderer de vandlevende. De landlevende rovdyr opdeles traditionelt i kattefamilien (Felidae), hundefamilien (Canidae), bjørnefamilien (Ursidae, se bjørne), halvbjørnefamilien (Procyonidae, se halvbjørne), mårfamilien (Mustelidae), desmerdyrfamilien (Viverridae, se desmerdyr) og hyænefamilien (Hyaenidae, se hyæner). Gruppen af vandlevende rovdyr udgøres af øresæler (Otariidae), hvalrosser (Odobenidae) og ægte sæler (Phocidae).

Slægtskab

Det nærmere slægtskab mellem de enkelte familier er meget omdiskuteret. Især hundefamiliens placering har der hersket stor tvivl om. Nogle har regnet hunde- og kattefamilien som nærmest beslægtet og har henført dem til en særlig overfamilie (Cynofeloidea). Andre har henregnet hundene til en særlig overfamilie (Cynoidea), og atter andre sætter hundefamilien sammen med bjørne, halvbjørne og mårer i overfamilien Arctoidea.

Tilsvarende har der hersket stor tvivl om de vandlevende rovdyrs slægtskab med de øvrige rovdyr. Nogle zoologer har henregnet sælerne til en selvstændig orden, Pinnipedia, på linje med Carnivora. Andre har delt ordenen Carnivora op i to underordener, Fissipedia for de landlevende rovdyr og Pinnipedia for de vandlevende rovdyr. Atter andre har blot betragtet sælerne som en del af overfamilien Arctoidea. I dag hersker der næppe tvivl om, at sælerne er udviklet af landlevende rovdyr, og at de således udgør en del af ordenen Carnivora. Sælerne beskrives dog i egne artikler, mens denne artikel kun omfatter de landlevende rovdyr.

Bygningstræk

Størstedelen af de træk, der karakteriserer rovdyrene, er udsprunget af tilpasningerne til jagt og fortæring af det nedlagte bytte. Rovdyr har normalt kraftige, seglformede hjørnetænder, som bruges til at gribe og i visse tilfælde dræbe byttet med. Bag hjørnetænderne følger et antal kindtænder, hvoraf de forreste er udformet som savtænder, beregnet til at skære med, og de bageste er udformet som knudetænder, beregnet til at knuse med. Men trods navnet er det ikke alle rovdyr, der fortrinsvis lever af rov. Bjørne er altædende, og den store panda (Ailuropoda melanoleuca) lever næsten udelukkende af bambus. Det forskellige fødevalg afspejler sig i tandsættet. Hos rovdyr, der udelukkende lever af kød som fx kattefamilien, er knudetænderne kraftigt reduceret, mens savtænder og hjørnetænder er veludviklede. Et særligt sæt kindtænder, rovtænderne, fungerer som en saks, når kæberne lukkes sammen. Hos de altædende bjørne og de planteædende pandaer er savtænderne kraftigt reduceret, mens knudetænderne er veludviklede. Alle rovdyr er forsynet med kraftige tyggemuskler og tilhørende muskelfæster på kraniet.

Jagten på bytte foregår overvejende vha. lugte- og synssansen, som begge er veludviklede. Rovdyr varierer i størrelse fra 12 cm i længden og 40 g (brud, Mustela nivalis) til næsten 3 m i længden og en vægt på næsten 800 kg (kodiakbjørn, Ursus arctos middendorffi, og isbjørn, Ursus maritimus).

Udbredelse, jagt og flokliv

Landlevende rovdyr er udbredt over hele verden, men findes ikke naturligt i Australien, New Zealand, Ny Guinea, Antarktis og på en del isolerede øer.

Forskellige rovdyrgrupper har udviklet forskellige fangstmetoder. Nogle rovdyr jager alene (leopard, Panthera pardus), mens andre ofte jager i flok (ulv, Canis lupus). De fleste rovdyr jager om natten, mens fx geparder (Acinonyx jubatus) udelukkende jager om dagen.

Fællesskabet i jagten hos nogle rovdyr afspejles også i yngelplejen. Hos fx løver (Panthera leo), afrikanske hyænehunde (Lycaon pictus) og ulve er flokmedlemmerne fælles om opfostringen af ungerne. Det samme gælder for de fleste manguster, hvor floklivet ikke så meget er baseret på fælles jagt, men på fælles forsvar mod fjender. Rovdyrunger fødes normalt blinde, men med pels, efter en drægtighedsperiode på 50-115 dage. Nogle arter har forlænget drægtighed (bjørne og visse arter i mårfamilien).

Rovdyr og mennesket

Menneskets forhold til rovdyrene har altid været dobbeltsidigt. På den ene side har man beundret rovdyrene for deres jagtevner og styrke og tillagt dem guddommelig status, og på den anden side har man frygtet dem og gennemført udryddelseskampagner mod mange arter. Mange rovdyr er blevet efterstræbt som jagttrofæ og pelsdyr. Hunden var sandsynligvis en af de første arter, der blev domesticeret, og både hunden og katten hører i dag til de mest udbredte kæledyr. Ulven derimod er med fuldt overlæg blevet udryddet i store dele af verden og har ufortjent fået tillagt et ry som en kynisk dræber. Også mindre rovdyr som ræv (Vulpes vulpes) og husmår (Martes foina) er blevet udråbt som "lystdræbere" under henvisning til det blodbad, deres besøg i et hønsehus kan udløse. Blodbadets omfang skyldes dog ikke en særlig dræberlyst hos rovdyrene, men byttedyrenes begrænsede flugtmuligheder. Med den stigende urbanisering og opdyrkning af rovdyrenes naturlige jagtmarker reduceres rovdyrenes livsgrundlag, og fremtiden for mange rovdyrarter er usikker.

Begrebet rovdyr anvendes også i den brede betydning predator, dvs. et dyr, som fanger og æder andre dyr; carnivor betegner således en kødæder. Se også ernæringsmåder og fødenet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig