sabelkatte

Maleri af asfaltsøerne ved La Brea, Los Angeles, hvori man har fundet resterne af ca. 2.000 sabelkatte, der blev tiltrukket af dyr som kæmpeulve og elefanter, der var fanget i den træge asfalt.

.
Licens: Begrænset anvendelse
Kraniet af den sidste sabelkat af slægten Smilodon, der af palæontologerne har fået det sigende artsnavn fatalis. Men muligvis var den ikke slet så dødbringende, måske levede den af svækkede og døende dyr samt ådsler. De lange hjørnetænder er affladede fra siden og minder nærmest om knivsblade; sandsynligvis kunne de knække relativt let, men også tilføre så store sår, at ofret hurtigt forblødte.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Sabelkatte er en underfamilien af uddøde rovdyr i kattefamilien. Navnet kommer af de stærkt forlængede, knivbladsagtige hjørnetænder i overmunden.

Faktaboks

Også kendt som

Machairodontinae

De ældste former stammer fra Oligocæn for ca. 34 millioner år siden. Sabelkattene uddøde efter sidste istid for ca. 10.000 år siden. I begyndelsen fandtes de i Nordamerika og Europa, og herfra spredte de sig til Asien og Afrika og endelig via Panamatangen til Sydamerika.

En af de sidste arter, den kortbenede, løvestore Smilodon, havde op til 20 cm lange hjørnetænder, som den sandsynligvis jog ned i byttet, drevet af kraften fra den muskuløse hals og ved at åbne kæbeleddet hele 90 grader.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig