Chelicerater, Chelicerata, underrække af leddyr, hvis medlemmer alle er rovdyr. Nulevende chelicerater omfatter dolkhaler og arachnider. Særlige kendetegn, som adskiller cheliceraterne fra andre leddyr, er: en forkrop, som er delt i seks lemmebærende segmenter, et første par lemmer, som er omdannet til chelicerer samt manglen på antenner.