Muldvarpe
Stjernemuldvarpens (Condylura cristata) snude er stjerneformet med 22 kødfulde tentakler. Den er udbredt i det østlige Nordamerika, fra Québec og Newfoundland i Canada til Georgia i USA.
Af /iNaturalist.org.
Licens: CC BY NC 4.0

Muldvarpe er en familie af forholdsvis små, overvejende gravende pattedyr. Der kendes 19 slægter med tilsammen ca. 65 arter, som er udbredt i Europa, Asien og Nordamerika.

Faktaboks

Etymologi
Ordet muldvarp kommer af gammeldansk muldwarp, 1. led muld, 2. led gammeldansk warp 'kast'.
Også kendt som

Talpidae

Størrelsen er beskeden. Vægten ligger på 9-170 g, mens længden med hale varierer fra 6 til 22 cm, dog 45 cm for den russiske desman. Hovedet er langstrakt og fladt. De korte, kraftige lemmer har fem klobærende fingre/tæer og er delvis trukket ind i den cylindriske krop, der har en tæt beklædning af fløjlsbløde, korte hår vendende i alle retninger og med stor isoleringsevne. Fra snude til halespids er der talrige følesansehår. Lugtesansen er god. De små øjne kan være hårdækkede; ydre ører mangler eller er stærkt reduceret.

Muldvarpe lever oftest under jorden. En undtagelse er de to desmaner, som er tæt knyttet til ferske vande, og både svømmer og dykker.

Den danske muldvarp

Muldvarpe
Muldvarpen (Talpa europaea) er udbredt og almindelig i det meste af Danmark.

I Danmark findes kun én art, muldvarpen (Talpa europaea), der er udbredt igennem størstedelen af Eurasien, mod nord til det sydlige Finland og Sverige. Den findes i det meste af Danmark, men mangler i det sydvestlige Thy og på flere øer, heriblandt på Bornholm og Amager.

Den er almindelig på marker og i skove, dog sjældent på magre jorder og i nåleskove. Den bliver 12-17 cm lang, hvoraf halen udgør 2-3 cm. Vægten ligger på ca. 60-120 g. Pelsen er mørkegrå til sort.

Kropsbygningen afspejler muldvarpens nødvendige fysiske formåen, dvs. evne til flytning af store mængder jord på kort tid. Nogle knogler, fx overarm, underarm og brystben, er ekstremt udviklede og har fremspring, der danner fæste for den kraftige muskulatur, hvormed dyrets skovlformede graveredskab, hånden, bevæges. Denne er drejet udad og bagud og har foruden de tæt forbundne fingre tillige en bindevævsknogle, der forøger håndens bredde. De lange, kraftige kløer skraber jorden fri, og den skubbes enten til side eller opad i muldskud. Derved etableres og udvides et system af gange inden for et areal af nogle få tusinde m2. Gangene virker som fælde for byttedyr, især regnorme og insekter. Ved rigelig forekomst samles et forråd af indtil flere hundrede levende regnorme. Forlods har muldvarpen afbidt ormenes forreste led, hvilket længe forhindrer dem i at flygte.

De 3-4 unger fødes først på sommeren i en tør rede af strå og blade. De dier hos moderen i 4-6 uger. Ca. 40 % overlever til forplantningsdygtig alder, som er et år. Muldvarpen kan have et lidt aggressivt gemyt over for artsfæller, idet den er meget territorial og næsten lever solitært, undtagen dog i parringsperioden en gang om året; i denne periode vandrer hanmuldvarpe og opsøger hunmuldvarpenes territorier, og hunmuldvarpen tillader disse at trænge ind på deres territorier. Efter parringsakten forlade hanmuldvarpene igen hunnernes territorium. Dette sker normalt i marts. Muldvarpe kan undertiden dele gangsystemer med hinanden og med andre pattedyr, fx mosegrise, men de prøver altid at undgå hinanden, måske med duftstoffer.

Muldvarpen som skadedyr

Muldvarpe
Muldvarpen anses ofte som et skadedyr pga. sin graveaktivitet, der let afsløres af de talrige muldvarpeskud.
Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC BY 2.5

I modsætning til mosegrisen lever muldvarpen udelukkende af animalsk føde, og der ses derfor ikke gnav i plantedele omkring dens gravsystem. Ved dannelse af muldskud og mere overfladiske gange løsner muldvarpen jorden omkring planterødder, så planterne kan visne; i skove virker gravene derimod fremmende for træernes vækst og for dannelsen af muld. På græsarealer kan muldvarpeskud være til gene for græsslåning.

Til bekæmpelse af muldvarpe kan anvendes sakse sat i gangene. Sakse fåes i mange forskellige udformninger og udførelser, er effektive og må bruges hele året rundt af alle på egne matrikler.

I landbrug og gartnerier og på meget store arealer kan der benyttes fosforbrintepellets. Pillerne placeres i det permanente gangsystem, hvor de fordamper, når de kommer i forbindelse med jordens fugtighed og udvikler den dræbende gas fosforbrinte. Der kræves autorisation fra Miljøstyrelsen for at anvende fosforbrintepiller, et såkaldt MX-bevis. Det er således kun autoriserede personer, der kan anvende den form for muldvarperegulering.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Dansk Pattedyratlas

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig