Terriere, gruppe af hunde, der oprindelig er blevet brugt som jagthunde til jagt på ræv, grævling, gnavere og odder.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet terrier kommer af fransk (chien) terrier 'jordhund', engelsk. terrier (dog), af latin terrarius, af terra 'jord'.
Langt de fleste terrierracer er fremavlet i Storbritannien, enkelte dog i Irland og Australien, med udgangspunkt i lokale hundetyper. For næsten alle terriere gælder, at de er robuste, stærke og udholdende hunde. Af temperament er de selvstændige tenderende til stædige, aktive og livlige. De varierer mht. størrelse og pelstype. Den største race er airedale terrier med en skulderhøjde på 56-59 cm for tæver og 59-61 cm for hanner; yorkshireterrier er med en skulderhøjde på 20 cm en af de mindste. Mange af terrierne har en ruhåret pels, der bør trimmes.
Som følge af deres temperament er nogle af racerne blevet brugt til hundesport, bl.a. til rottebidningskonkurrencer; bullterrier er fremavlet til kampe mod tyre, senere mod andre hunde. I dag er de fleste terriere familiehunde; især de mindre racer west highland white (også kaldet westie), cairn-, fox- og yorkshire- har opnået stor popularitet. Se også hunde.
I 2010 blev racerne amerikansk staffordshire terrier og pittbul terrier forbudt i Danmark, da de anses for at være farlige for deres omgivelser.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.