Gammel dansk hønsehund

.

Gammel dansk hønsehund er kraftigt bygget jagthund af gruppen af stående hunde. Racen er 52-58 cm i skulderhøjde. Hovedet er kort og bredt med synlig nakkeknude, ørerne er forholdsvis lavt ansatte. Den korte, glatte pels er hvid med lysere eller mørkere leverfarvede aftegninger.

Racen fremavledes i 1700-tallet ved krydsning mellem lokale gårdhunde og sigøjnerhunde; desuden blev blodhunde indblandet. Formålet var at få en hund, der var velegnet til at gå på jagt på smålodder. I 1930'erne var racen ved at uddø, men et landsdækkende avlsarbejde med udgangspunkt i ti hunde sikrede dens beståen, og i 1963 blev gammel dansk hønsehund anerkendt af Dansk Kennel Klub og den internationale organisation Fédération cynologique internationale som dansk nationalrace. Den er kun sparsomt repræsenteret uden for Danmark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig