Amerikansk bulldog.

.

Amerikansk bulldog.

.

Amerikansk bulldog, hunderace, der oprindelig stammer fra De Britiske Øer, hvor den udspringer fra mastifferne. Den blev før 2. Verdenskrig medbragt til Amerika som arbejds- og vagthund. Her er der siden foregået et avlsarbejde.

Den amerikanske bulldog er en robust hund med en skulderhøjde på 56-71 cm for hanner og 51-66 cm for hunner. Den har et bredt hoved og er helt hvid eller hvid med mørke eller brune aftegninger.

I 2010 blev racen forbudt i Danmark, da den betragtes som farlig for sine omgivelser.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig