Kamrotter
Kamrotten Ctenomys conoveri er udbredt i Bolivia, Paraguay og Argentina. Her lever den på tørre stepper og anlægger store underjordiske kolonier.
Af /iNaturalist.org.
Licens: CC BY NC 4.0

Kamrotter er en familie af mellemstore, kolonilevende gnavere. Der kendes ca. 70 arter, som alle hører til slægten Ctenomys. De findes på græsstepper og højsletter i Sydamerika.

Faktaboks

Også kendt som

Ctenomyidae

Navnet skyldes en kam af stive børster ved grunden af kløerne. Kamrotter er kompakte med en kropslængde på 15-30 cm, en kort hale og brunlig pels. De lever i kolonier i gangsystemer, som ligger tæt under jordoverfladen. Føden består af rødder og andre plantedele, som trækkes ned i gangene.

Kamrotter kaldes også tucotuco pga. lyden af deres kald.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig