Sibirisk hvepsevåge, Pernis ptilorhynchus orientalis, race af arten østlig hvepsevåge (P. ptilorhynchus) i underfamilien hvepsevåger. Den yngler fra Japan og vestover til området omkring Ob i det vestlige Sibirien. Flertallet overvintrer på Det indiske Subkontinent. Ligesom andre hvepsevåger ernærer den sig helt overvejende af insekter med hvepse som de vigtigste. Sibirisk hvepsevåge ligner hvepsevåge, men er større og kraftigere med bredere vinger og fyldigere hånd. Længden er 55-65 cm.

Litteratur: Rovfuglene i Europa af Benny Génsbøl, Gyldendal, 2004.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig