Rødstjert
Rødstjerten (Phoenicurus phoenicurus) er en vores mest farvestrålende fugle. Selv om den i dag yngler i det meste af landet, er den en ret ny ynglefugl; de første ynglende rødstjerter i Danmark blev observeret i Vendsyssel i 1863.
Rødstjert
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Rødstjerten er en ret farvestrålende spurvefugl i fluesnappernes familie. Den bliver 14 cm lang. Hannen kendes let på sin grå overside, rustrøde underside, sorte maske og strube samt hvide pande. Hunnen er mere ensfarvet gråbrun med en rød hale.

Faktaboks

Etymologi
2. led i ordet rødstjert, stjert, betyder 'hale', afledning af germansk *stert- 'være stiv'.
Også kendt som

Phoenicurus phoenicurus

Den er udbredt i det meste af Europa samt i Lilleasien og Centralasien og pletvist i Nordafrika. I Danmark er den en almindelig ynglefugl. De danske ynglefugle overvintrer i Vestafrikas Sahel-område, og en konstateret tilbagegang siden ca. 1970 hænger formentlig sammen med en tørkeperiode i Sahel.

En slægtning til rødstjerten, husrødstjerten (P. ochruros), var oprindelig knyttet til klipper, men spredte sig i løbet af 1800-tallet fra Sydeuropa til byer i store dele af Europa. Den indvandrede til Sønderjylland i 1870'erne og har siden ca. 1930 været en ret fåtallig ynglefugl i højhuskvarterer og industri- og havneområder i det meste af landet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig