pelikaner

Pelikaner er en familie af store, tunge vandfugle med meget store næb og strubeposer. De hører til i de årefodedes orden, og der kendes kun en enkelt slægt, Pelecanus, med i alt otte arter. Pelikanerne er vidt udbredt i overvejende tropiske og subtropiske områder, hvor de lever i søer og ved havkyster.

De bliver 105-185 cm lange med en vægt på 3,5-15 kg. Fjerdragten er hovedsagelig hvid (en art er brun), og vingerne er lange og brede. Flyvende flokke danner ofte V-formation eller linjer, hvor fuglene synkroniserer serierne med vingeslag og perioderne med glideflugt.

Særlig karakteristisk for pelikanerne er det kolossale næb med et langt, lige og fladt overnæb og et fleksibelt undernæb, der udspænder en meget elastisk strubepose. Næbbet bruges som en fælde ved fangst af fisk, som udgør langt den overvejende del af føden. Når den svømmende fugl fører det åbne næb gennem vandet, spiles strubeposen ud til en stor sæk; når hovedet siden løftes, løber vandet hurtigt ud af den.

Fangede fisk sluges normalt med det samme; posen er altså ikke beregnet på opbevaring eller transport af fisk. De fleste pelikaner fisker tit i velkoordinerede grupper, hvor fuglene danner U-formation om en fiskestime og driver den ind på lavt vand. Den brune pelikan (Pelecanus occidentalis) fra Amerikas kyster afviger ved at jage flyvende og styrtdykke efter byttet.

Pelikaner yngler i kolonier, to af arterne anlægger rederne i træer, mens de øvrige bliver på jorden på beskyttede steder, som er fri for rovdyr. Kuldets 2-3 æg udruges af begge mager, som også deles om fodringen af de i begyndelsen nøgne unger. Efter tre uger slutter ungerne sig sammen i crèches, og 10-11 uger gamle er de flyvefærdige.

Tre pelikanarter er enkelte gange truffet i Danmark, men de formodes at have været undslupne fangenskabsfugle: hvid pelikan (P. onocrotalus) og krøltoppet pelikan (P. crispus), der begge bl.a. yngler i Sydøsteuropa, samt rosapelikanen (P. rufescens) fra Afrika.