Løbehøns
En rødøjet løbehøne (Turnix varius) i Queensland, Australien. Arten er udbredt i det østlige og sydvestlige Australien samt på Tasmanien.
Af /iNaturalist.org.
Licens: CC BY NC 4.0

Løbehøns er en familie med to slægter og ca. 17 arter i mågevadefuglenes orden. De er udbredt i Asien, Australien, Afrika og på Madagaskar. En enkelt art har nået Sydspanien.

Faktaboks

Også kendt som

Turnicidae

De er små, 10-23 cm store, vagtellignende fugle, der lever skjult i vegetationen i græs- og buskland. Føden er dels smådyr, fx termitter, myrer og andre insekter, dels græsfrø og andre plantedele.

Som regel er det kun hannen, der ruger og fører/fodrer ungerne. Den noget større hun lægger flere kuld (oftest fire æg) hos forskellige hanner.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig