Keaen er en op til 46 cm stor jordlevende papegøje fra New Zealand, hvor den findes i højlandet på Sydøen. Overnæbbet er tydeligt længere end undernæbbet.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet kea kommer via engelsk fra maori, lydefterlignende.
- Også kendt som
-
Nestor notabilis
Den har et dårligt ry, dels fordi den gerne æder ådsler og derfor er mistænkt for at dræbe får, dels fordi den ødelægger ting; gummilister og vinduesviskere på parkerede biler har dens særlige bevågenhed.
Keaer kan yngle det meste af året, men for de fleste ligger ynglesæsonen mellem juli og januar. Reden anlægges i en hule under sten eller mellem trærødder. Der lægges 2-4 æg, som klækker efter 3-4 uger. Ungerne er flyvefærdige i en alder af 13 uger.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.