En gråspurve-han fodrer en nyudfløjen unge med kirsebær.

.

Gråspurven er en 14-15 cm lang, gråbrun spurv. Hannen kendes let på den grå isse, et brunt øjenbrynsbånd og en sort hageplet. Næbbet er sort om sommeren og gulligt om vinteren. Hunnen er mere eller mindre ensartet gråbrun.

Faktaboks

Etymologi

Passer domesticus

Den er en talrig og vidt udbredt fugl, som overalt er knyttet til menneskelig bebyggelse og kun undtagelsesvis forekommer i "naturlige" omgivelser. Den er udbredt i store dele af Europa, Asien og Nordafrika og har med menneskets hjælp i nyere tid bredt sig til andre dele af Afrika samt til Nord- og Sydamerika, Australien og New Zealand. Flere steder har sådanne bestande udviklet særegne karakterer i løbet af relativt kort tid, hvilket gør arten til et interessant objekt for evolutionsforskningen.

I Danmark er gråspurven meget almindelig ved bygninger overalt i landet, men er ikke så talrig, som den har været. Sidst i 1970'erne halveredes bestanden på få år, og den har siden holdt sig på dette niveau.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig