Indisk blåfugl (Irena puella).

.

Blåfugle er en familie af spurvefugle fra Syd- og Sydøstasien. Den omfatter kun enkelt slægt (Irena) med to arter.

Faktaboks

Også kendt som

Irenidae

De er ret store, farvestrålende fugle med en længde på ca. 25 cm. Hannerne er skinnende ultramarinblå på ryggen og mørkeblå eller sorte på vingerne og undersiden, mens hunnerne har mindre klare farver.

Blåfugle lever i skove, hvor de overvejende holder til i trækronerne. Føden består af frugter, især figner, suppleret med nektar og insekter. De to æg udruges af hunnen, mens begge mager fodrer ungerne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig