Ørkenløbere
Ørkenløberen (Cursorius cursor) er udbredt fra Kap Verde og De Kanariske Øer i vest, over Nordafrika, til det sydvestlige Asien i øst.
Ørkenløbere
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Ørkenløbere er en underfamilie i vadefuglefamilien Glareolidae, der også omfatter braksvalerne. Der kendes to slægter: Rhinoptilus med fire arter og Cursorius med fem arter. De er udbredt i Afrika og Sydasien mod øst til Indien og lever i tørt steppeland og ørken.

Faktaboks

Også kendt som

Cursoriinae

Benene er lange med korte tæer, halsen temmelig lang og tynd, og næbbet kort til mellemlangt, evt. svagt nedadbuet. Føden består primært af insekter. Kuldet på 2-3 æg udruges på jorden, og selv om de redeflyende unger hurtigt selv begynder at finde føde, fodres de også af forældrene, til de er næsten flyvefærdige.

Ørkenløber (Cursorius cursor), som yngler i Nordafrika, Mellemøsten og Sydasien, er enkelte gange truffet i Danmark.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig