Placodermer, gruppe af uddøde, stærkt pansrede fisk; nogle af de ældste fisk med kæber. De opstod i begyndelsen af Devon for ca. 410 mio. år siden og uddøde brat 50 mio. år senere tæt ved grænsen imellem Devon og Karbon. I løbet af Devon udvikledes mange hundrede, meget forskellige slægter.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet placoderm kommer af græsk plax 'flade', gen. plakos, og derma 'hud'.
Den forreste del af kroppen var dækket af et ydre benskelet med en unik hængselforbindelse mellem hovedskjoldet og kroppens panser. Bagkroppen og halen var uden større forbeninger og er derfor dårlig kendt. De fleste former var middelstore (30-60 cm), langsomme, bundlevende fisk, som levede enten af fastsiddende bunddyr eller af organisk materiale fra havbundens slam. Inden for undergruppen Arthrodira (arthrodirer) opstod dog adskillige aktive rovdyr, hvoraf nogle blev endog meget store (8-10 m), Devonperiodens største rovdyr. De fleste placodermer levede i havet; ferskvandsformer findes hovedsagelig inden for undergruppen Antiarchi (antiarcher).
Årsagen til placodermernes uddøen er ikke klarlagt med sikkerhed. Konkurrencen fra andre og hurtigere fisk (hajer og benfisk), der bredte sig hastigt i løbet af Devon, kan have spillet en rolle.
Placeringen af pladerne i placodermernes benpanser ligner ikke mønstret hos andre primitive fisk. Deres slægtskabsforhold til andre grupper af tidlige benfisk er derfor uvist.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.