Skelettet bestod af et proteinholdigt, organisk materiale, og graptolitter er derfor oftest bevaret som forkullede hinder. Bløddele har man ikke fundet spor af, så antagelser om kolonivækst og funktion er baseret på skeletstrukturer og -morfologi vurderet ud fra sammenligning med nulevende hemichordater.
Graptolitter er opbygget af et meget varierende antal korte rør eller bægre, theca, der er under 1 mm lange, og som hver især har huset et zooid. Alle zooider har været forbundet igennem et stolon-system, og i lighed med hemichordaterne kan man formode, at graptolitternes zooider har filtreret fødeemner fra vandet ved hjælp af (måske to) grenede tentakler. Hos nogle arter indeholdt kolonien op mod 30.000 zooider, mens andre arter dannede kolonier med blot tre zooider. Kolonien dannedes ved knopskydning fra et kræmmerhusformet begyndelseszooid, hvis skelet, sicula, altid afviger i udseende fra de efterfølgende thecae. Knopskydningsmønstret er karakteristisk for de enkelte arter, og antallet af grene i kolonien fastlægges i de allertidligste knopskydningsfaser.
Sicula er ofte forsynet med en pig, nema, i sin spidse ende, og i de grupper, der består af blot to sammenvoksede grene, forlænges denne som en central stok, virgula, igennem hele koloniens længde. I særlig velbevarede kolonier kan virgula være yderligere forlænget og danne en struktur, der er tolket som en "flydeblære". Flere andre sjældent bevarede udvækster er ligeledes tolket som flydestrukturer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.