Mider er parasitter, rovdyr eller planteædere; mange er knyttet til nedbrydningen af organisk materiale, fx i jord. I vand findes vandmider (Hydrachnidae), som kan svømme vha. børstehår på benene. I jord og visne blade lever der pansermider (Oribatidae), ofte mange tusinde, op til 100.000 pr. m2. Nogle få midearter fra gruppen Mesostigmata angriber skadedyr på drivhusafgrøder og benyttes til biologisk bekæmpelse. Stort set alle landlevende dyr og planter parasiteres af en eller flere midearter.
Hos mennesker er hårsækmider (Demodex folliculorum og D. brevis) almindelige. De sidder fastsuget på cellerne inde i de hudkirtler, der danner hudfedt, og findes i varierende antal hos alle mennesker, flest hos ældre personer og især ved næsen. Fnatmider (Sarcoptes scabiei) forekommer af og til. De graver gange i de øverste hudlag og forvolder hudsygdommen fnat. De øvrige mider, der kan angribe mennesker, stammer fra andre dyr, fx duemider fra duereder, fuglemider fra fuglereder, pelsmider fra hunde og skovflåter (se flåter) fra vilde pattedyr. Se også augustmider.
De mider, der konstant lever i vore boliger, gør os ikke noget, men de er så tæt på os i det daglige, at nogle mennesker udvikler allergi over for bestemte stoffer fra miderne. Bedst kendt er husstøvmiderne (Dermatophagoides pteronyssinus, D. farinae og D. microceras). Husstøvmider æder hudskæl og bruger muligvis hudskællenes indhold af hudfedt som energikilde. I danske boliger har husstøvmiderne en synkroniseret udvikling, som gør, at de tilsyneladende skifter hud samtidig. Undersøgelser tyder på, at de allergiske astmaanfald finder sted, netop når miderne skifter hud og dermed frigiver partikler til luften, vi indånder. Se også husstøvmideallergi.
I fugtige boliger lever husmiden (Glycyphagus domesticus), som sommetider kan klække i massevis fra et hvilestadium og ligne hvidt støv, der bevæger sig. Også dværgmider (Tarsonemus sp.) er almindelige indendørs. Lagermider ses mest i forbindelse med fugtige madvarer og foderstoffer, hvor de lever af bakterier og svampe. Lagermider (Lepidoglyphus destructor, Tyrophagus putrescentiae og Acarus siro) er kendt som årsag til allergi, især hos mennesker, der arbejder med grovvarer som hø, halm, korn og frø. Tidligere forekom i husholdningerne ofte melmider i mel, sveskemider i tørret frugt og ostemider i ost. I dag, hvor madvarer ikke opbevares så længe, er det et sjældent fænomen.
Kommentarer (2)
skrev Jan Madsen
Der står i en boks om mider: "Husstøvmiden er så lille, ca. 13 mm, at den ikke ses."
Skal der ikke stå "0,13 mm"?
Med venlig hilsen
Jan Madsen
skrev Suzanne Rindom
Hej Jan og tak
Jeg ændrer straks billedteksten til et cirkatal, der passer. Vil også nødig møde en husstøvmide af den beskrevne størrelse :-)
mvh
Suzanne
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.