Sangcikade
Sangcikade (Cicadidae) på en olivengren. Mange har formentlig oplevet sangcikader i Sydeuropa, og er de talrige, kan de producere en øredøvende larm.
Sangcikade
Af /Science Photo Library/Ritzau Scanpix.
Lygtebærer
Lygtebærer (Fulgoridae) fra Borneo.
Lygtebærer
Af /Minden/Ritzau Scanpix.
Gøgespyt
Skumcikadernes nymfer omgiver sig med et lag af skum, som beskytter dem mod rovdyr og udtørring. Skummet kaldes også for gøgespyt.
Gøgespyt
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Stor skumcikade (Aphrophora alni).

.

Almindelig skumcikade (Philaenus spumarius).

.

Cikader er gruppe af næbmundede insekter. Mange forbinder cikaderne med de larmende sangcikader, som bl.a. kan opleves på rejser sydpå. Cikaderne er dog en meget variabel gruppe af insekter med mange tusinde arter, især i troperne. I Danmark findes mere end 300 arter.

Faktaboks

Etymologi
fra latin cicada 'græshoppe'.
Også kendt som

Auchenorrhyncha

De har fire vinger, der oftest ligger taglagt over ryggen. Forvingerne er tit noget læderagtige. Antennerne er meget korte og oftest hårtynde. Hunner har læggebrod og lægger æg på/i planter, i nogle tilfælde i jorden. Cikader bevæger sig hyppigst i spring vha. bagbenene. Snablen udgår bagtil på hovedets underside. De suger plantesaft, nogle kun på én slags planter, andre, fx skumcikader, på mange slags planter.

Inddeling af cikadearter

Tropiske arter af lygtebærere (Fulgoridae) har et lygtelignende fremspring mellem øjnene (men kan ikke lyse), er tit smukt farvede som sommerfugle og bliver op til 10 cm. De danske slægtninge er mindre og mangler fremspringet.

Hanner af de over 2,5 cm lange sangcikader (Cicadidae) har på bagkroppen et stort, trommelignende organ, som kan frembringe høje toner ved hurtige bevægelser af organets dele. Både hunner og hanner har høreorganer på undersiden af bagkroppen. Hannen er i stand til at afbryde for hørelsen, mens den synger. De fleste sangcikader synger i solskin og kan gøre en næsten øredøvende larm i sydlige lande. De findes ikke i Danmark, men forekommer i Sverige og Finland. Engang troede man, at de øvrige cikader var stumme, men alle cikader kan synge, tit begge køn, blot kan lyden ikke høres af mennesker uden tekniske hjælpemidler. En af sangens funktioner er at påkalde hunnens opmærksomhed.

Sangcikadernes nymfer lever på planterødder i to eller flere år og kravler først op, når det sidste hudskifte skal ske. Disse nymfer graver i jorden vha. deres brede, skovlformede forben. En af arterne i Nordamerika, den 17-årige cikade, lever i 17 år som nymfe i jorden, hvorved risikoen for angreb af fjender er stærkt nedsat.

Pukkel- eller skjoldcikader (Membracidae) har ejendommelige udvækster på det forstørrede forbryst. Der findes mange i troperne, i Danmark en enkelt art, torncikaden, hvor udvæksten ligner en rosentorn.

Til en beslægtet familie hører Danmarks største cikade, den gråbrune ørecikade på 17 mm, der kun bevæger sig lidt og ret langsomt. De fleste danske cikader er betydelig mindre, 3-5 mm.

Skumcikader (Cercopidae) er farvede som den omgivende vegetation. Nymferne lever i skumklatter på planter, "gøgespyt", som består af de flydende, slimede ekskrementer fyldt med små luftblærer, udskilt af nymfernes bageste åndehuller. Skummet beskytter nymferne mod nogle af deres fjender.

Cicadellidae omfatter et stort antal små arter, hvoraf nogle lever på løvtræer, hvis blade får lyse pletter, fordi dyrene udsuger bladceller. Mange af disse cikader flyver oftere, end de springer. De er lyst farvede, tit gullige.

Cikader som skadedyr

Cikader kan i udlandet optræde som skadedyr, bl.a. på bomuld og jordnødder. En skumcikadeart, som livet igennem lever underjordisk, gør skade på sukkerrør. Nogle cikader kan overføre plantevirussygdomme.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig