læbefisk

Læbefisk er en familie af pigfinnefisk, der lever i saltvand nær kysten i de tropiske og tempererede dele af alle have, dog talrigest i troperne.

De har kødfulde læber og som regel en ret lang krop. Rygfinnens forreste piggede del er ofte længere end den bageste blødstrålede del. Foruden stærke tænder i kæberne har de bagest i svælget nogle kraftige svælgtænder. Et andet fællestræk er de prægtige farver. Ofte har ungformer og hanner og hunner af samme art forskelligt farvemønster, hvilket kan gøre artsbestemmelsen vanskelig. De fleste arter graver sig ned i bunden om natten.

Af familiens ca. 560 arter bliver de største mellem 2 m og 2,5 m lange, fx napoleonsfisken (Cheilinus undulatus), mens den mindste, Minilabrus striatus fra Det Røde Hav, kun bliver ca. 4,5 cm lang. De fleste æder smådyr, men enkelte har specialiseret sig; flere læbefisk, især slægten Labroides, ernærer sig bl.a. som pudsefisk, hvor de æder parasitter, døde skæl og lign. fra andre fisk (se også symbiose).

Mange læbefisk er vigtige konsumfisk. Dog er deres kød er uden særlig smag og navnlig anvendeligt som fyld i fiskefars og fiskesuppe, fx bouillabaisse.

De små arter er populære akvariefisk.