gilaøgle

Gilaøglen er den mindste art i familien giftøgler (Helodermatidae), som den deler med vorteøglerne. Den er udbredt i det sydvestlige USA og det nordvestlige Mexico.

Det er en kraftigt bygget øgle med en længde på op til ca. 60 cm, hvoraf kroppen udgør 23-35 cm. Lemmerne korte og kraftige. På hovedet er skællene store, mens de på kroppen er små og perleagtige. De overlapper ikke. Grundfarven er sortbrun til sort med et hvidgult til lyserødt mønster. Der anerkendes to underarter: H. s. cinctum, der lever i den nordlige del af udbredelsesområdet, har lyse bånd på tværs af ryggen, mens H. s. suspectum fra de østlige og sydlige dele har et netmønster på ryggen.

Den lever især i ørkenområder, men kan også findes i buskland og åbne skove. Gilaøglen holder sig normalt nede på jorden, men kan også klatre i træer. Føden består bl.a. af småfugle, æg, gnavere og andre øgler.

Gilaøglen bliver kønsmoden, når den er er 4-5 år gammel. Parringen foregår om foråret, hvorefter hunnen lægger op til ca. seks æg.

I underkæben har gilaøglen giftkirtler, som munder ud ved tænderne i undermunden. Det er tvivlsomt, om mennesker er døde som følge af bid af en gilaøgle.