skovforskning

Skovforskning, videnskabelige studier af skov og skovbrug. I Danmark finder skovforskning navnlig sted ved Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet. Skovforskningen og den højere skovbrugsuddannelse til forstkandidat (cand.silv.) blev flyttet til Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) i 1863 fra Den Polytekniske Læreanstalt. På både Det Biovidenskabelige Fakultet og FSL har forskningen rod i den traditionelle europæiske skovbrugsforskning, men er kombineret med et nutidigt sigte rettet mod et integreret og flersidigt syn på skov og landskab.

De grundlæggende formål for skovforskningen er, at skovene skal forvaltes med henblik på at forøge og forbedre træproduktionen og varetage landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn samt hensyn til friluftslivet. Skovforskning er et bredt forskningsfelt, hvor der bl.a. arbejdes med skovøkologi, skovdyrkning, forædlings- og driftsteknikker, miljøeffekter, energitræ, skovpolitik, -økonomi og -historie, friluftsliv samt skovbrug i ulande. Dansk skovforskning er navnlig kendt for undersøgelser baseret på ca. 500 langsigtede (10-200 år) forsøg, der foregår rundt i de danske skove.

Skovforskningen har lange traditioner for et tæt internationalt samarbejde. Dette finder navnlig sted gennem IUFRO (The International Union of Forestry Research Organizations), der har ca. 700 medlemsinstitutioner fordelt på ca. 100 lande med i alt ca. 15.000 forskere, EU-samarbejde og SamNordisk Skovforskning (SNS) under Nordisk Ministerråd. Se også skovbrugsuddannelser og Skovskolen.