Birkeregionen, birkezonen, betegnelse for store, sammenhængende skovområder domineret af arter af birk, Betula, især brugt i Skandinavien, hvor birketræer danner såvel den øvre skovgrænse i fjeldområder som skovgrænsen mod nord.
Dunbirk, Betula pubescenspubescens, forekommer i de dele af birkezonen, hvor der hersker de bedste vækstbetingelser. Tæt ved skovgrænsen afløses den af den forkrøblede fjeldbirk, der opfattes som en underart af dunbirk, Betula pubescensczerepanovii. Hvor jordbunden er særlig fattig på næringsstoffer, udgør skovfyr dog de sidste udposter af skovvegetation før fjeldhederne. Over skovgrænsen i den lavalpine zone forekommer en tredje birkeart, dværgbirk, Betula nana, som er en lav busk. Hybrider mellem fjeldbirk og dværgbirk optræder hyppigt.
Uden for Skandinavien findes birk udbredt som et vigtigt element i vegetationen i de boreale egne af Nordamerika, i Østasien samt i bjergområder på den nordlige halvkugle. På Kamtjatka-halvøen danner kamtjatkabirk, Betula ermani, skovgrænse mod nord.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.