Allopatrisk, (af gr. allo- og patris 'fædreland, hjemsted'), i biogeografi og evolutionslære om slægter, arter eller populationer af dyr og planter, som har ikke-overlappende udbredelsesområder. Nye arter menes oftest at opstå allopatrisk, dvs. fra en population, der isoleres fra resten af artens udbredelsesområde, hvorefter populationen med tiden vil blive så forskellig fra "moderarten", at den må anses for en ny art. Den geografiske isolation betyder, at de to populationer er genetisk isolerede, så de ikke udveksler gener. Allopatrisk er en komplementær betegnelse til sympatrisk.