spildevand | lex.dk – Den Store Danske

Spildevand, forurenet vand fra husholdninger, industri, institutioner, tage og veje. Forskellige stoffer og mikroorganismer i spildevandet kan give forurening af omgivelserne og medføre sygdomme.

I alle samfund benyttes vand til drikkevand, personlig hygiejne og til at rengøre menneskets omgivelser. Det anvendte vand forurenes, og alle de stoffer, vi forbruger og omgiver os med, kan findes i spildevandet. Spildevandet er således til stadighed under forandring, idet dets sammensætning afspejler den økonomiske, tekniske og sociale udvikling i samfundet. Spildevandets sammensætning varierer derfor også fra land til land. Fosfor er et eksempel på ændringer i spildevandet, idet indførelse af fosfatfrie vaskemidler i 1990'erne har betydet, at spildevandets indhold af fosfor er blevet næsten halveret.

Spildevand har igennem tiden været betragtet som et affaldsprodukt, der blot skulle fjernes fra vore nærmeste omgivelser. I mange kulturer anser man spildevand og arbejdet med det for at være urent. I takt med samfundenes udvikling af en miljøbevidsthed er den negative holdning blevet ændret, og samtidig bliver spildevandet i stigende grad betragtet som en resurse af vand, energi, gødningsstoffer (næringssalte), metaller samt specielle organiske stoffer, fx eddikesyre, der forekommer i spildevandet og kan udnyttes i spildevandsrensningen til at fjerne fosfor biologisk. I områder med vandmangel udnyttes spildevand til vanding og undertiden mere eller mindre direkte som råvand til vandforsyning.

Spildevand er ikke et moderne fænomen, men fra i det store og hele at have været en diffus forureningskilde blev spildevandet i løbet af 1800-t. til et alvorligt punktforureningsproblem. Den omfattende kloakering efter de store koleraepidemier og den senere indførelse af vandskyllende toiletter betød stærkt stigende spildevandsmængder og forurening af søer og åer, der modtog spildevandet. Den øgede brug af kemikalier i husholdning og industri op gennem 1900-t. har yderligere øget spildevandets potentielle skadevirkninger og dermed behovet for stadig mere omfattende spildevandsrensning.

Spildevandets sammensætning og forurening

Spildevandets indhold af organisk stof, kvælstof, fosfor og partikler kan give anledning til iltsvind i vandområder; kvælstof og fosfor er næringssalte, der giver algevækst og eutrofiering, og partikler kan forårsage aflejringer med iltsvind eller lugt som resultat. Spildevandets indhold af metaller kan forgifte dyrelivet, og indholdet af mikroorganismer kan give sygdomme hos dyr og mennesker. Ved undersøgelse af badevandskvalitet bruges tarmbakterien Escherichia coli (colibakterier) som indikatororganisme for forurening med afføring, der især skyldes spildevand.

Husspildevand indeholder store mængder af organisk stof, næringssalte og partikler. Man opdeler undertiden spildevandet i sort og gråt spildevand. Sort spildevand kommer fra toiletter og rummer en stor del af husspildevandets samlede forureningsindhold, mens gråt spildevand kommer fra køkken, bad og vask.

Husspildevands sammensætning i g/person/dag

	husholdningen alt i alt	toilet	køkken	tøjvask/bad
organisk stof (BOD)	60	25	30	5
kvælstof	15	12	2	1
fosfor	2,5	2	0,2	0,3

Industrispildevand indeholder affaldsstoffer og rester af råvarer. Spildevand fra fødevareindustri indeholder store mængder af organisk stof. Ofte har virksomhederne selv rensningsanlæg, hvilket kan have den konsekvens, at der tilføres de kommunale rensningsanlæg for lidt organisk stof, til at denitrifikationen kan køre effektivt. Spildevand fra metalindustri indeholder metaller, syrer og baser.

Industrispildevand kan indeholde giftstoffer, som både kan forgifte omgivelserne og de biologiske rensningsprocesser på spildevandsrensningsanlæggene. Giftstofferne kan være organiske stoffer som cyanid, fenol og opløsningsmidler samt syrer, baser og metaller. Virksomheder, som anvender giftige stoffer, skal selv fjerne stofferne, inden spildevandet ledes ud i kloaksystemerne. Renere teknologi har været en af vejene til at afgifte Danmarks spildevand.

Regnvand indeholder i sig selv kvælstof og andre luftforureningskomponenter, og efter at være faldet på tage og veje indeholder det desuden metaller, olie og andre organiske stoffer.

Transport af spildevand

De forskellige typer spildevand bliver tit blandet og oftest transporteret i afløbssystemer under jorden. I ulande har man mange steder åbne eller slet ingen kloaksystemer. I afløbssystemet kan spildevandet give lugtproblemer pga. udvikling af svovlbrinte, tilstopning af rør pga. indhold af større partikler, eksplosioner pga. benzin og opløsningsmidler eller tæring på betondele pga. syrer eller baser i spildevandet. For kloakarbejdere indebærer spildevand en risiko for smitte fra mikroorganismer og forgiftningsrisiko fra svovlbrinte og opløsningsmidler.

Spildevandet varierer i mængde over døgnet, ugen og året. Fra husholdninger kommer meget spildevand morgen og aften, fra industrier kommer spildevand ofte stærkt varierende i løbet af arbejdstiden, mens spildevand fra regn dannes, når det regner — undertiden i så store mængder, at det via overløbs- eller aflastningsbygværker opsamles i regnvandsbassiner, se afløbssystemer.

Måling af spildevandets sammensætning er vanskelig pga. dets tidsmæssige variation i mængde og stofkoncentration. En repræsentativ døgnprøve indsamles i form af mange delprøver, der udtages mængdeproportionalt og sammenblandes.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Vandmiljø, spildevand og olieforurening

Hans-Martin Friis Møller