Selvrensning, naturens egen evne til at nedbryde og uskadeliggøre stoffer, der kan forurene. Selvrensning er mest kendt fra vandløb, hvor organiske stoffer kan nedbrydes. En vigtig forudsætning er, at vandløbet kan bringe frisk ilt til vandet som erstatning for den ilt, der bruges ved stoffernes nedbrydning. En særlig stor iltning sker, hvor vandet bruser over sten.

En anden form for selvrensning er afgasningen af nitrat i våde enge og i søernes mudderbund. En forudsætning er, at der er iltfrit, og at der er organisk stof til stede, som forsyner de denitrificerende bakterier (se denitrifikation) med energi, mens de bruger nitraten som iltningsmiddel.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig